Hvis du ikke er helt sikker på at det WordPress tema du har fundet er det rigtige, kan du tilpasse det og se hvordan det kommer til at se ud, før du aktiverer det. Det er smart, for så slipper du for at dine besøgende kan se en hjemmeside med et tema som kun er halvfærdigt sat op.
For at skifte til et andet WordPress tema skal du først dine din tema-oversigt i kontrolpanelet under “Udseende”.

Når du markerer det nye tema, vælger du “Live-forhåndsvisning”.

Nu kan du tilgå alle de funktioner det nye tema har, og skrue på lige præcis de parametre du vil, uden at man kan se det på din hjemmeside.

Hvis du er tilfreds med ændringerne kan du vælge at trykke “Aktiver og udgiv”

Hvis du ikke vil beholde ændringerne lukker du bare forhåndsvisningen igen ved at trykke på “X”. Alle dine ændringer går tabt, og din hjemmeside fortsætter med at se ud som den har gjort før du begyndte at redigere.